📌 Udsat skolestart
Hvis der er overvejelser om udsat skolestart, så er det børnehaven, der tager den indledende dialog med forældrene.
Er der enighed om at søge udsættelse, skal børnehaven udarbejde:
- En ansøgning (se link)
- En handleplan, som forældrene skal underskrive
- OBS: Herefter skal både ansøgning og handleplan underskrives af en skoleleder fra en af Gentofte Kommunes 11 folkeskoler. Bemærk, at privatskoler ikke kan godkende den udsatte skolestart
- Når skolelederen har underskrevet og godkendt den udsatte skolestart, sendes ansøgning samt handleplan til: skoleindskrivning@gentofte.dk – enten af børnehaven eller skolen
- Vi behandler herefter ansøgningen, og både børnehaven og forældrene vil modtage svar
📌 Tidlig skolestart
Ved ønske om tidlig skolestart er det ligeledes børnehaven, der udarbejder en vurdering hvor det fremgår, om de anbefaler en tidlig skolestart eller ej.
For at få tidlig skolestart skal barnet være født inden den 1. oktober det år, det fylder 5 år.
- Forældrene medbringer udtalelsen fra børnehaven til et møde med en skoleleder, som skal foretage en skoleparathedsvurdering af barnet
- Skolelederen godkender den tidlige skolestart
- Beskeden formidles videre til skoleindskrivning@gentofte.dk som tilføjer barnet til den digitale indskrivning
Link til ansøgningsskema udsat skolestart: https://gentofte.dk/media/24cigpyd/ansoegning-om-udsat-skolestart-2026-2027.docx