Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for Skovgårdsskolens GFO

Principper vedrørende Skovgårdsskolens GFO

 

  1. En forældrevalgt, primært en med børn i GFO´en, er skolebestyrelsens GFO ansvarlig.
  2. Orientering fra GFO implementeres i SB dagsorden
  3. GFO-lederen deltager fast i SB (uden stemmeret), jfr Folkeskoleloven § 42, 3, stk.6[i]
  4. SB kan invitere andre repræsentanter fra GFO (tillidsmand, afdelingsledere m.v.) når der skal træffes beslutninger av afgørende karakter
  5. Der henvises i øvrigt til Folkeskolelovens § 44. stk. 2/6 & Retningslinier for GFO af 18. januar 2000 (Gentofte Kommunalbestyrelse)

 

 

[i] Gentofte Kommune har valgt en ledelsesmodel med skoleleder, samt tre mellemledere (viceskoleleder, adm.leder & GFO-leder)

 

 

 

Referat fra BOS 13.april 2004

 

14. Ansøgning om nedlæggelse af GFO-råd ved Skovgårdsskolen

        Skoleafdelingen har modtaget ansøgning af 10. december 2003 fra Skovgårds-
        skolen om nedlæggelse af GFO-rådet i GFO Skovgården. 

        Skovgårdskolens begrundelse for ansøgningen om nedlæggelse af GFO-rådet er, 
        at den relative høje og stigende grad af sammentænkning af skole og fritid i
        indskolingen har overflødiggjort GFO-rådet. Argumentet er, at den nye organisering 
        af team på tværs af skole og GFO på både ledelsesniveau og medarbejder-niveau 
        har den logiske konsekvens, at GFO’ens interesser nu bør og bliver varetaget i
        skolebestyrelsen på linie med skoleinteresser. Skovgårdsskolen ansøger derfor om 
        at skolebestyrelsen overtager GFO-rådets virke.

        Skole, Kultur og Fritid indstiller

        1. at ansøgningen fra Skovgårdsskolen imødekommes, således at
            GFO-rådet i GFO Skovgården nedlægges, foreløbigt i en forsøgs-
            periode frem til udgangen af indeværende valgperiode i 
            skolebestyrelsen (april 2006),

        2. at eventuelle tilsvarende ønsker fra andre distrikters GFO-råd 
            og skolebestyrelser imødekommes administrativt forudsat, at
            distriktet tilkendegiver, hvordan man vil sikre varetagelsen 
            af GFO-interesser i skolebestyrelsen.

        Notat af 29. marts 2004, ansøgning af 10. december 2003 fra Skovgårdsskolen 
        og retningslinier for GFO af 18. januar 2000 vedlægges. 

        Tiltrådt

        Genetablering af et GFO-råd finder sted såfremt skolebestyrelsen og/eller 
        1/3 af forældrene til børn i GFO’en ønsker det.

        Marie-Louise Andreassen (V) deltog ikke i behandlingen af indstillingens 
        punkt 1.